Skip til hoved indholdet

Når uheldet er ude, kan kunst- og kulturgenstande hurtigt tage skade.

Vand, brand, skadedyr, skimmel eller forkert håndtering kan give alvorlige problemer, og fordi materialer reagerer forskelligt på fugt, varme og mekaniske påvirkninger, kræver det professionel behandling. Hos Konservering Fyn tilbyder vi førstehjælp, der stabiliserer og udbedrer skader, så mest muligt kan bevares for fremtiden.

Vi tilbyder hjælp ved følgende skader

Efter vand- eller brandskader er det afgørende at gribe ind på den rigtige måde. Vi arbejder på at standse nedbrydningen og genskabe genstandens stabilitet og udtryk, så den får mulighed for at leve videre.

Mange skader opstår under flytning, transport eller uhensigtsmæssig opbevaring. Vi reparerer brud, revner og deformeringer og rådgiver om, hvordan genstande håndteres og pakkes sikkert fremover.

Fugtige omgivelser kan hurtigt føre til skimmelangreb, der både svækker materialet og ændrer genstandens udseende. Vi fjerner skimmelen skånsomt, stabiliserer genstanden og giver råd om, hvordan risikoen kan forebygges.

Borebiller, møl, sølvfisk og andre skadedyr kan forvolde store ødelæggelser. Vi identificerer skadedyret, behandler genstandene og rådgiver om, hvordan de sikres bedst muligt fremover.

Har I genstande, der har taget skade? Vi hjælper gerne med at udbedre dem på den rigtige måde.

Kontakt os her

Konservering Fyn
Østergade 25
5900 Rudkøbing

Telefon: 63 51 63 12
konserveringfyn@langelandkommune.dk