Med projektet ”Fortiden i Fremtiden” satte vi naturvidenskaben i spil i kulturarvens tjeneste.
Her gik historikere, arkæologer og konservatorer sammen om at se på museernes genstande med nye øjne og afdække de skjulte historier, der gemmer sig i materialer, farvelag og konstruktioner.
Bag projektet stod Konservering Fyn (tidl. Bevaringscenter Fyn) i samarbejde med Østfyns Museer, Øhavsmuseet, Svendborg Museum, Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum og Langelands Museum. Gennem fem år udvikledes fem fælles vandreudstillinger, der hver tog udgangspunkt i en bestemt genstandsgruppe – fra smykker og våben til tekstiler og moderne plastik.
Med hjælp fra nye højteknologiske analyseapparater – som røntgenfluorescens (XRF), frysetørringsanlæg, micro-fading, lavtryksbord og FTIR – undersøgte vi genstandene i dybden. Ved at kombinere naturvidenskab og kulturhistorie kunne vi både bevare og forstå fortiden på nye måder, idet vi forenede fortællinger om genstandene med fortællinger i genstandene.
Projektet rummede også formidling og undervisning. Workshops, podcasts, åbent konserveringsværksted og undervisningsforløb for skoler og gymnasier gjorde elever og besøgende til aktive deltagere i forskningen. Fysik, kemi og biologi fik nyt liv i løsningen af fortidens gåder – og kulturhistorien blev både sanselig og nærværende.
Fortiden i Fremtiden viste, hvordan teknologi og humaniora kan berige hinanden. Resultatet blev ny viden, styrket bevaring og levende formidling – til inspiration for museer, forskere og undervisere i hele landet.
Læs mere om de fem vandreudstillinger herunder
Hvordan kan magt aflæses i materialer? I udstillingen Magtens grundstof – Længere ind i historien undersøgte vi, hvordan magt har taget form gennem historien – fra prangende smykker og medaljer til militære genstande og håndværkets symbolske styrke.
Med XRF-røntgenanalyse kom vi helt tæt på genstandenes indre struktur og afslørede, hvilke metaller og materialer de faktisk består af. Er guld altid guld? Og hvad fortæller stoffernes sammensætning om magt, status og teknologi i fortiden?
Udstillingen viste, hvordan naturvidenskabelige analyser kan kaste nyt lys over både fortidens æstetik og dens magtudtryk, og hvordan teknologi kan bidrage til at bevare historien for fremtiden.
Hvordan bevarer man noget, der engang var levende? I udstillingen Frosset i tid satte vi fokus på vådfund – genstande af træ, læder og tekstil, der har overlevet gennem årtusinder i fugtige og iltfattige omgivelser. Disse sjældne fund giver os enestående viden om fortidens materialer, håndværk og hverdag – fra bronzealderens dragter til middelalderens sko.
Ved hjælp af frysetørring og andre konserveringsteknikker viste udstillingen, hvordan konservatorer stabiliserer og bevarer disse skrøbelige genstande, så de kan tåle at komme ud af vandet uden at miste form eller struktur. På den måde formidlede udstillingen, hvordan naturvidenskab og teknologi arbejder sammen for at sikre, at fortiden bevares for fremtiden.
Et skibsportræt er mere end et billede af et skib – det er et vidnesbyrd om søfartens storhedstid og de mennesker, der sejlede på havene. I udstillingen Farver i forlis – Skibsportræt i sigte satte vi fokus på denne særlige kunstform, som blomstrede i 1800-tallets sejlskibsæra.
Farverne på skibsportrætterne er skrøbelige og falmer over tid. Udstillingen viste, hvordan konservatorer balancerer mellem ønsket om at udstille værkerne og behovet for at beskytte dem mod forfald. Ved hjælp af microfading-teknologi kunne vi måle farvernes lysfølsomhed og beregne, hvor meget lys et maleri kan tåle. På den måde bidrager ny naturvidenskabelig viden til at bevare både farver og fortællinger for fremtidige generationer.
Gamle tekstiler viser, hvordan reparation, genbrug og omsorg for tøjet har været en del af hverdagen – længe før bæredygtighed blev et moderne fænomen. I udstillingen Alle tiders klæder – bæredygtighed før og nu præsenterede museerne tekstiler, der fortæller om håndværk, hverdagsliv og personlige historier. Nogle tekstiler var fine og velbevarede, andre slidte og plettede, men alle bar spor af brug og omtanke.
Med moderne teknologi som lavtryks-varmebordet og naturvidenskabelige analyser kunne konservatorerne stabilisere tekstilerne og sikre deres bevaring uden at deres fortælling gik tabt. Udstillingen viste, hvordan teknologi giver konservatorerne nye muligheder, der bidrager til håndværkets udvikling og hjælper med at bevare materialer og historier for fremtiden.
Plast er en uundværlig del af vores hverdag, men samtidig et materiale, der ikke holder evigt. I udstillingen Plast – velsignelse eller forbandelse? undersøgte vi plastens historie fra midten af 1800-tallet til i dag og dens betydning for mennesker, miljø og museer. Genstande som legetøj, tøj, emballage og film viste, hvordan plast har præget samfundets udvikling og vores daglige vaner.
Plast kan antage næsten alle former, farver og beskaffenheder, men dens sande sammensætning skjules ofte bag det kamæleonagtige ydre. Med FTIR-analyser kunne konservatorerne afsløre plastens kemiske “fingeraftryk” og identificere materialerne præcist. Den viden gør det muligt at vælge de rigtige bevaringsmetoder, og udstillingen viste således, hvordan naturvidenskab og teknologi er afgørende for, at både historie og materialer kan opleves af kommende generationer.
Fakta om projektet
Periode: 2019–2023
Parter: Konservering Fyn, Østfyns Museer, Øhavsmuseet, Svendborg Museum, Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum og Langelands Museum
Projektet er støttet af: Augustinus Fonden, Albani Fonden, Knud Højgaards Fond, Beckett Fonden, samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
